Hvad så nu?
Når du er kommet i gang med micro:bit, vil du nå dertil, at du og/eller dine elever gerne vil mere.
Der er mange veje du kunne gå, som jeg har forsøgt at skitsere i denne mindmap. Den ene udlukker IKKE den anden! Snarere tværtimod!
Inventor's Kit
Elecfreaks
Robotics
Computational Thinking
Problemløsninger - Toolcamp, projektarbejde, håndværk og design
Python
Java Script
I gang - og hvad nu?
Arduino, Raspberry Pi
Tilslutninger
Man kan lave mange programmer uden at tilslutte andet udstyr til micro:bitten, men muligheden for at gør det, gør den til en meget mere spændende sag!
Der er to slags ting, man kan tilslutte:
-
Input:Sensorer, der kan sende signaler til micro:bitten
-
Output: motorer, servo'er, lysdioder og div. højttalere og buzzers, der kan styres af micro:bitten.
Fordi micro:bitten anvendes i efterhånden virkelig mange lande, findes der meget, man kan købe og tilslutte.
Jeg vil fremhæve to producenter:
Kitronik : https://www.kitronik.co.uk/microbit.html
Elecfreaks: https://www.elecfreaks.com/store/micro-bit.html
Kitronik har været med til at designe og udvikle micro:bitten, og Elecfreaks har alle Rødovreskoler flere pakker ekstraudstyr fra.
Begge producenter sælges også i Danmark gennem Hippomini og Podconsult (men især Kitroniks produkter kan skaffes langt billigere direkte fra UK (indtil Brexit).
..at komme i gang
Jeg har haft held med at købe Kitroniks Inventor's kit, som også sælges i klassesæt. Den består af flere forskellige sensorer, dioder, transistorer, og meget andet, samt en meget nyttig bog, som BÅDE fortæller dig, hvad du skal gøre OG bagefter, hvorfor du har gjort det. Dette er især nyttig fordi flere af komponenterne skal bruges sammen med en modstand, eller skal kobles sammen på en bestemt måde, så du får en god idé om hvordan du kan bruge en komponent.
Elekfreaks har noget tilsvarende, som jeg ikke har prøvet, men som alle skoler har flere sæt af (I modsætning til Inventor's kits, som skal købes)
Nogle gange får man at vide i vejledningen, hvordan man kan hente ekstra brikker til makecode siden. Dette gør komponenterne meget let at anvende.
Robotter
Noget af det sjoveste med microbits er muligheden for at koble dem til servoer og motorer. Så kan man pludselig lave en robotbil eller en robotarm.
Der er forskellige plader, man kan sætte ens microbit i: For eksempel til motorer (til fx biler)(eller denne), eller til op til 16 servoer (til robotter, arme, alt hvad der skal bevæge sig), eller en kombination som denne: "robotplade", hvor man både kan tilslutte motorer og servoer. Med disse kan man bygge fungerende modeller af en robotstovsuger, en robothund, og i det hele taget roboter. De kan enten kører frit, eller bliver styret af sensorer på modellen eller gennem den indbyggede trådløs kommunikation som en radiostyret enhed.
Programmeringen af disse ting er selvfølgelig mere kompliceret end blinkende hjerter, men det er de samme tankegang, og samme makecode side.
Undersøgelser
Der findes mange sensorer, man kan købe enkeltvist, men også sensorer, man kan købe sammensat, fx. findes der flere forskellige arter vejrstationer
Eller hvad med at lave din egen støjmåler med denne plade?
Problemløsning
Eleverne skal meget gerne nå dertil, at de kan begynde at lave egne programmer. Min erfaring er, at dette kan tage længere tid, end man tror!
Det kan være svært for eleverne at slippe en vejledniing. Jeg har til Toolcamp med 6.kl de sidste 3 år haft 2-3 grupper om året, som anvender micro:bits i deres produkt, men har endnu ikke haft nogen, der kan programmere uden hjælp. Men jeg har heller ikke haft elever, som har ret mange erfaringer i at programmere overhovedet. Teknologi og Innovationsundervisning er stadig ret nyt.
Der er to elementer i problemløsning:
-
Definitionen af problemet, og arbejde med designprocessen (idéudvikling, osv.)
-
At kunne omsætte sine ønsker til et program.
Computational Thinking
Computational Thinking er en metode, eller en måde at tænke på, som kan hjælpe, når man skriver et program. Men egentlig er den ikke meget anderledes end andre måder at løse problemer på.
De 4 trin er:
-
Algoritmen (de programtrin, man anvender)
-
Dekonstruktion (at nedbryde et stort problem i små spiselige elementer, og tackler dem een ad gangen)
-
Abstraktion (at sortere de unødvendige ting fra - ting som er lige meget for programmets funktion)
-
Mønstre - dvs. gentagelser, eller genanvendelse af programmering flere steder eller flere gange
-
Evaluering - hvordan går det. Hvor meget er skrevet, testet og virker?
I virkeligheden tror jeg ikke, at mange sidder og gennemgår disse trin bevidst. Jeg gør det ikke.
Men når man programmere "frit", kommer man tit til at anvende:
-
Variabler (så microbitten har steder den kan "huske" ting, typisk tal eller bogstaver)
-
Hvis/ellers (så den kan tage stilling til omstændigheder og handle derefter)
-
Løkker (Mens.. eller også gentagelser, så microbitten kan gentage et antal trin, indtil en betingelse er opfyldt.)
Flowcharts
Her er et godt og gratis værktøj til at lave en flowchart, og her er en kort vejledning over de vigtigste symboler. Flowcharts kan være en nyttig måde at få styr på sine tanker på, som denne tegning forhåbentlig viser!
"Rigtig" programmering!
Der er mange fordele ved at bruge de farverige blokke i makecode (og fx Scratch), og de har gjort, at man har kunnet undervise i micro:bit helt nede i 2.kl. Man har ingen syntaxfejl (fx man har glemt en semikolon), og man kan altid se, hvor en blok stammer fra. Det er også en rigtig god måde at lære programmeringsteknikker med betingelser osv.
Hvorfor så bruge tekstprogrammering (som både Python og JavaScript er eksempler på)?
-
Det er fremtidssikret, forstået sådan, at hvis man bliver ved med at programmere, så kommer man uundgåeligt at programmere med tekst. De fleste programmer er skrevet i tekstprogrammer
-
Der er flere indstillinger til rådighed end med blokkerne.
-
Programmeringen på micro:bitten afvikles meget hurtigere. I makecode er der nogle indbyggede forsinkelser, der gør, at fx fjernstyrede biler bliver meget vanskelige at styre, fordi de ikke reagere hurtigt nok.
-
Det er meget tilfredsstillende når det endelig lykkes! Og meget, meget irriterende, når det ikke gør. Hvilket er ret tit, især i starten.
-
Når man begynder at kunne skrive programmer i ét sprog, er det forholdsvis let at lære flere og flere (siges det i hvert fald!)
-
der er 30.000 ubesatte stillinger for programmør alene i DK!
Hvis man vil programmere micro:bitten, vælger man almindeligvis enten JavaScript eller Python (opkaldt efter Monty Python).
JavaScript
Du kan se, hvordan JavaScript (JS) ser ud, fordi når du programmerer med makecode kan du vælge at få programmet vist i JS. Hvis du vil i gang med JS, kan du klikke her.
Python
Python er den tekstsprog, jeg er i gang med at lære. Den har den fordel, at der er knap så meget syntax (irriterende tegn så som ; { ( ) } og . som man aldrig husker, og som gør, at programmet ikke fungere selv om det ser rigtigt ud. Syntax svarer til grammatikregler i dansk, tysk, osv. Med den fordel,at programmeringssprog følger ALTID reglerne.
Python kræver, at man installerer et program på computeren : MU editor, som kan hentes her.
Når den er hentet, har jeg været glad for at få hjælp her og her.
Hvis du er interesseret i at lære Python, vil jeg anbefale, at du tager fat i din TI vejleder på skolen, så hun/han kan koordinere med de andre vejledere gennem TekX. Python er faktisk lidt sjovt at programmere i, hvis man kan få en rutine, og MU editoren hjælper med forslag til kommandoer og rettelser.